Job

Hos Mammis Gelato søger vi særligt i højsæsonen medarbejdere, som ved hvad god service er. Hvis du er en god kollega – ungarbejder eller voksenarbejder – der ved hvordan man kan få kunden til at smile og samtidig har lysten til at give dem en god oplevelse, så kunne du sagtens blive vores næste medarbejder.

Som ungarbejder vil du primært stå for service af vores kunder i butikken. Kun hvis du er fyldt 18 år, må du betjene gelato maskiner og herved også lære at lave is.
Særligt når solen skinner og der er folk på gaden, så har vi travlt hos Mammis Gelato. Derfor er det også vigtigt, at du kan lide et højt tempo i butikken, når vi får rigtig travlt i sommerperioden.

Send os en e-mail med dit CV, så skal vi nok kontakte dig. Det er som regel i mellemsæson og højsæson, vi mangler medarbejdere. Men uanset årstid, vil du altid være velkommen til at søge job hos Mammis Gelato.
Mellemsæsonen: marts, april, september og oktober.
Højsæsonen: maj, juni, juli og august.

Ansøgning kan sendes til:

mammis@mammis.dk
Att: Helle Schmidt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til butiksbestyrer Michelle Schmidt.
ms@mammis.dk